Privat bryllup i eksklusive rammer

Hvem vil ikke gerne holde sit bryllup i smukke og eksklusive rammer på en privat ø? Der er ikke nogen grund til at flytte hele selskabet til syden, når du kan holde dit private ø-bryllup i Danmark sydvest for Sjælland. Hvad end du drømmer om et naturbryllup, et gourmetbryllup eller et weekendbryllup, så kan du få dit drømmebryllup på Vejrø.

Skræddersyet bryllupsfest i private rammer

Vejrø byder på en bryllupsoplevelse som intet andet sted. Fra det øjeblik I kontakter os, begynder jeres eventyr. Vores unikke beliggenhed midt i smålandsfarvandet tæt på Sjælland giver jer mulighed for at skabe en uforglemmelig bryllupsfest i naturskønne og luksuriøse omgivelser. Maden og de eksklusive lokaler bidrager til en atmosfære, der er helt unik.

Inden I kontakter os, kan I overveje:

  • Hvor mange dage skal jeres bryllupsfest strække sig over?
  • Ønsker I vielsen på øen, i orangeriet eller på stranden?
  • Vil I have reception et andet sted end middagen?
  • Ønsker I at holde festen i vores festtelt?
  • Skal der være aktiviteter før, under eller efter den store middag?

 

Vores Booking Manager står til rådighed med praktisk hjælp til alt vedrørende jeres bryllup – tidsplan, transport af både band og gæster, samt planlægning af mad og vin. På Vejrø har I tiden og pladsen til at nyde både hinanden og jeres gæster.

Hvorfor er brylluper på Vejrø noget helt specielt?

Uanset om I har fundet kærligheden på Vejrø eller har forelsket jer i øen senere, så har den for de fleste en unik plads i deres hjerte. Bryllupper på Vejrø er noget ganske særligt. Her kan I nyde flere dages festligheder, hvor gæsterne kan overnatte, og I kan dele jeres glæde.

Med Restaurant Skipperlys gourmetoplevelser kan I forvente en bryllupsmenu ud over det sædvanlige, baseret på øens egne råvarer. Vores køkkenchef vil præsentere Vejrø på jeres tallerkener, og det bliver en unik oplevelse hver gang.

Vejrøs afsides beliggenhed gør det muligt at holde en privat fest, hvor I kan nyde hinandens selskab og fejre kærligheden. Et ø-bryllup giver jer også mulighed for at blive viet på stranden, i orangeriet, midt i naturen – eller måske endda i luften i en helikopter. Valget er jeres.

Vejrø Resort giver jer mulighed for et eksklusivt bryllup, som kun få får chancen for at opleve.

Leder du efter noget andet?

Er 2024 året, hvor du skal opleve Vejrø?

Vejrø Resort har skabt den perfekte kombination af natur, gastronomi og luksuriøs afslapning. Oplev Vejrø med det ophold, der passer lige til dig.