Gastronomi på Vejrø

Fra jord til bord

På Vejrø begynder ethvert måltid i jorden, på marken eller i havet. Her handler mad ikke om trends, men om respekt – for råvarerne, naturens rytme og dem, der dyrker og høster.

Køkkenet lader sig guide af sæsonen og skaber smage forankret på øen: grønt fra egne marker, kød fra fritgående dyr og fisk fra bæredygtige fangster.
I vores restauranter møder du en jordnær ro, hvor nærvær og enkelhed får lov at forme oplevelsen.

jord til bord

OBS: Vi finpudser i øjeblikket hele gæsteoplevelsen på Vejrø, og derfor holder vores restauranter midlertidigt lukket. Vi glæder os til at byde jer velkommen igen, når vi åbner dørene – endnu smukkere, roligere og mere gennemført end før..

JORD

Her begynder maden i jorden, på marken og i havet.

Vi dyrker vores egne grøntsager, sanker urter og går på jagt efter vildt i sæson. Alt skabes med respekt for årstiden, råvaren og det enkle håndværk. Hos restaurant JORD er det naturens rytme, der bestemmer smagen. Derfor skifter menuen løbende alt efter, hvad der står modent i drivhusene.

JORD serverer morgenmad, frokost og middag – alle skabt efter Vejrøs jord-til-bord-filosofi.

Læs mere

Havnecaféen

Havnecaféen er Vejrø Marinas hyggelige samlingspunkt – en afslappet café, hvor du finder de lettere måltider, der nydes allerbedst udendørs, når solen står højt. Her serverer vi sprøde salater, kolde fadøl og andre små hjemmelavede lækkerier. Altid Altid lavet med de råvarer, Vejrø selv producerer. Fra jord-til-bord.

Uanset om du ankommer med egen båd eller bliver sejlet over med øens både, står vi klar til at byde dig velkommen til frokost eller aften.

Læs mere

Smagen af Vejrø anerkendt af Falstaff

Vi er stolte over, at restaurant JORD er blevet anerkendt af Falstaff Restaurantguide 2025 – en af Europas mest respekterede gastronomiguider.

“En ægte jord-til-bord oplevelse. Restauranten henter direkte fra Vejrøs egne marker, drivhuse og farvande. Menuen afspejler øens rene natur, og bæredygtigheden mærkes i de elegante, smagfulde serveringer.”

– Falstaff

Spørgsmål og Svar

Har du spørgsmål til vores restauranter, så har vi samlet de mest adspurgte herunder, så du kan få svar på dem inden, at du kontakter os.

  • Hvad er særligt ved maden på Vejrø?

    På Vejrø arbejder vi efter et kompromisløst jord-til-bord princip. Alle grøntsager, kød og mange af urterne kommer fra øens egen produktion. Vi kombinerer sæsonens friske råvarer med konserverede delikatesser fra tidligere høstsæsoner – gennem fermentering, tørring og syltning. Det skaber en naturlig, bæredygtig og sanselig spiseoplevelse.

  • Hvad er “Soil & Sea”-menuen?

    “Soil & Sea” er JORDs signaturmenu: en kulinarisk rejse gennem øens landskab og kyst. Menuen består af op til 15 serveringer med sæsonens grønt, vildt, fisk og skaldyr, ledsaget af snacks og appetizers. Den er til dig, der ønsker hele Vejrø-oplevelsen i én middag.

  • Kan man spise på JORD uden at bo på øen?

    Som udgangspunkt anbefaler vi, at du booker ophold, hvis du vil spise på JORD. Vi har ingen faste sejltider retur fra øen, så dagsture med middag forudsætter, at du har egen båd eller fly. Når du booker ophold, reserveres der automatisk bord i restaurant JORD.

  • Er der vegetariske eller allergivenlige menuer?

    Ja – vi tager hensyn til både allergier og kostpræferencer, så længe det meddeles på forhånd. JORDs køkken har særligt fokus på grøntsager og kan skabe fulde vegetariske menuer med samme niveau af smag og kreativitet.

  • Hvornår har restauranterne åbent?

    JORD:
    • Morgenmad: 8.30 – 10.30 (forudbestilling senest dagen før kl. 16.00)
    • Frokost: 12.00 – 14.00
    • Frokost: 18.00 – 00.00

    Havnecaféen (sæsonåbent):
    • Morgenbrød: 7.30 – 9.30
    • Frokost: 11.30 – 15.00
    • Aften: 17.00 – 20.30

  • Kan børn spise med i restaurant JORD?

    Vi anbefaler ikke JORD til børn under 10 år, da oplevelsen er lang og kræver ro og opmærksomhed. Børn er meget velkomne i vores hyggelige havnecafé på Vejrø marina.

  • Hvad kan man få i Havnecaféen?

    I Havnecaféen kan du få lette retter, kolde drikke, is og kaffe – samt købe morgenbrød og produkter fra vores Gårdbutik. Åbent dagligt i sommersæsonen fra 7.30–21.00.

  • Skal man reservere bord?

    Ja. JORD og Havnecaféen er populære – og vi anbefaler at booke i god tid, både til aften og frokost. Når du booker et ophold, er bordreservation inkluderet.

  • Kan man holde private arrangementer?

    Ja – både JORD og Havnecaféen kan bookes til særlige anledninger og private middage. Vi skræddersyr menu, rammer og oplevelse efter jeres behov. Kontakt os på +45 63 20 59 20 eller skriv til vejroe@vejroe.dk