Jord til bord

På Vejrø begynder gastronomien i jorden

Jord til bord på Vejrø er en kompromisløs tilgang til smag, kvalitet og transparens, hvor råvarerne dyrkes på øen, høstes i sæson og behandles med respekt for naturen, tiden og håndværket. Det, vi ikke selv kan producere i tilstrækkelige mængder, henter vi fra nøje udvalgte lokale gårde i nærområdet. Her afspejler måltidet landskabet, årstiden og den ro, som kun en ø kan give.

Smag formet af tid og årstid

Vi lader naturen sætte retningen og arbejder med det, der vokser, modnes og smager bedst lige nu. For os er sæson ikke en begrænsning, men en måde at skabe variation i maden. Når råvarerne skifter med årstiderne, ændrer vores køkken sig med dem. Nogle ting kan (og skal) nydes her og nu. Andre giver vi lov til at udvikle sig over tid. Derfor sylter og fermenterer vi sæsonens råvarer, når de er på deres højeste, så smag og næring bevares. På Vejrø er måltidet ikke noget, man skynder sig igennem, men et øjeblik, hvor tempoet sættes ned, og sanserne åbnes.

Regenerativt landbrug som fundament

Vores regenerative landbrug er fundamentet for alt, hvad der serveres – en levende helhed, hvor jord, planter, dyr og mennesker indgår i samme kredsløb. Ved at arbejde regenerativt genopbygger vi jordens frugtbarhed, styrker biodiversiteten og lader naturens egne processer sætte tempoet. Det er en bevidst måde at genopbygge og høste på – hvor respekt for naturen skaber grundlaget for det, der ender på tallerkenen. Vores landmænd på øen værner med stor omsorg om at give mere tilbage, end vi tager.

Vi inviterer dig til bords

I Gaia og Skipperly inviterer vi dig til at smage øen, som den er – gennem måltider skabt af råvarer dyrket på Vejrø og behandlet med respekt for sæson, håndværk og tid. Uanset om du vælger en uformel frokost eller en længere middag, er oplevelsen den samme: mad, der spejler landskabet, roen og den rytme, som kun en ø kan give.

Restaurant