fbpx



HOTEL BLÆSENBORG

Blæsenborg var oprindeligt øens største gård. En overnatning i Blæsenborg foregår i afslappet stil med fokus på forkælelse, enten i vores master suite, en af de 5 junior suiter eller et deluxe dobbeltværelse.

Vågn op med en romantisk udsigt til mark, skov, strandenge og det nærliggende hav. Det er det perfekte sted for et romantisk ophold, hvor nærvær og intimitet er i højsæde.

Blæsenborg er et helt nybygget hotel med alle moderne faciliteter og en fantastisk afslappet luksuriøs stil. Med inspiration fra naturen udenfor møder den nordiske stil Karen Blixens Afrika.

 I Blæsenborgs hyggelige jagtstue kan de kølige aftener nydes i sofaarrangementet foran den åbne pejs til afslapning efter en lang gåtur eller det intensive møde. Det åbne køkken og honesty baren står klar, hvis man trænger til en drink eller forfriskning. Mange par, der er på romantisk ophold sammen, benytter sig af jagtstuen i de tidlige aftentimer til at nyde lidt ro sammen uden forstyrrelser.

SUITE

Den store suite er indrettet med masser af plads til at nyde tosomheden, og der er ikke sparet på forkælelsen. En king size seng med kig til stjernerne og det fritstående badekar foran brændeovnen skaber en hyggelig ramme om de lange aftener. Det er ideelt til et romantisk ophold. Nyd skumringen fra den lille siddegruppe med udsigt over markerne eller kom tættere på hinanden i badekarret. Vores suite har alle de bekvemmeligheder, som et romantisk ophold forlanger.

Pris per nat inkl. morgenmad

FRA KR 3.495,-

JUNIOR SUITE

Vores junior suiter ligger enten på 1. sal med fantastisk udsigt eller i stueetagen med egen udgang til terrasse. Man kan indtage solstrålernes varme få skridt fra sin drøm af en seng, mens man får en rolig start på dagen. Her er der masser af plads til hygge og afslapning. En komfortabel sofagruppe indbyder til læsning eller en aften drink fra honesty baren. Suiterne er individuelt indrettet og varierer lidt i størrelse og udtryk.

Pris per nat inkl. morgenmad

FRA KR 2.895,-

DELUXE DOUBLE ROOM

Vores store velindrettede deluxe værelser ånder af hyggelig atmosfære. Her er der plads til afslapning og masser af ro, perfekt til et romantisk ophold for to. Nyd en god bog, en kop duftende te eller en drink i den lille siddegruppe. Der er rig mulighed for at indtage Vejrøs natur fra de altaner, der vender ud mod øens smukke skov og marker, mens man kan høre bølgeskvulpene fra det store hav. Værelserne kan variere i indretning.

Pris per nat inkl. morgenmad

FRA KR 2.395,-