VÆLG BESTILLING



Bestil Havneplads Restaurant +45 20670146 Reserver Bord

Danmarks hyggeligste hideaway

Vejrø er et moderne og hyggeligt hideaway med hundrede procent respekt for naturen og årstidernes skiften. Her er god tid ikke noget, man drømmer om, men en realitet.

På Vejrø kræser vi om hver enkelt detalje lige fra transporten til øen, det økologiske landbrug, overnatningsstedernes afslappede luksusstil til det ærlige landkøkken med brug af øens egenproducerede råvarer.

Nydelse, nærvær og fordybelse er nøgleord. På Vejrø er der en afslappet, uformel atmosfære og masser af albuerum. Her er plads, ro og tid til selvforkælelse. Tid til at betragte det rige dyreliv med vagtsomme rådyr, vakse harer, pilende fasaner og masser af fuglevildt. Tid til at spadsere en tur i den varierede natur. Gå øen rundt på et par timer. Besøge Orangeriet. Tage en dukkert. Fiske ørreder fra stranden. Lytte til havets brusen og flirtende fuglefløjt.

Som gæst på Vejrø er tiden helt jeres egen. I sætter selv tempoet og kan frit bevæge jer rundt på hele øen. Naturen er til fri leg og nydelse. Tæt ved Vejrø Havn er der en tennisbane, petanquebane, mountainbikes til fri afbenyttelse og et sørøverlegeskib og kaninbjerg til børnene.

Fra kysten på Vejrø er det muligt at fiske fx havørred og havbars. Bemærk venligst, at lystfiskere mellem 18 og 64 år skal være i besiddelse af fisketegn.