VÆLG BESTILLING



Bestil Havneplads Restaurant +45 20670146 Reserver Bord

Møder, konferencer og events

Vejrø er et moderne, hyggeligt og anderledes sted at afholde forretningsarrangementer – konferencer, seminarer, møder, salgsaktiviteter, firmafest mv.

Skal I have ro til at udvikle nye strategier og visioner, er øens natur og vide horisont det ideelle sted til nytænkning og inspiration. Er der tale om et eksklusivt forretnings- eller bestyrelsesmøde inviterer vores stilfulde rammer til nærvær, åben dialog og eftertænksomhed.

I kan også holde salgsfremstødet, jubilæet eller den store firmafest på øen. Skønnere omgivelser er svære at finde. Blandingen af landlig charme, stilfuld indretning og afslappet ø-luksus er svær at modstå.

Vejrø tilbyder masser af albuerum til netop jeres forretningsarrangement. Vi skræddersyer hver enkelt event efter jeres behov og ønsker og byder gerne ind med friske idéer til arrangementets koncept og afvikling.

Øens kapacitet rækker til arrangementer med op til 100 deltagere alt efter arrangementstype, om der ønskes overnatning mv. I vores konferencelokale har I alle professionelle hjælpemidler til rådighed.

Vores kompetente team står klar til at yde jer både personlig og professionel service. Velkommen til Vejrø!